Klagemulighed:
Der er rigtig mange brugere og forældre til brugere, der den seneste tid har været fuldstændig uforstående overfor UKC’s beslutninger vedr. Ollliestedet, og der er også mange som bare er utilfredse, fx med rengøringen i hallen. Da vi i ØSF ikke mener at det nytter at klage til UKC har vi fået at vide at man kan sende ris og ros til denne mail: mail@halsnaes.dk I emnefeltet: Att: KIDE/Olliestedet
På den måde kommer dine input til det udvalg, der i sidste ende kan beslutte, om UKC skal blive ved med at drive Olliestedet.
Du er også meget velkommen til at dele dine oplevelser i kommentarfeltet på vores FB.
Vores ønske er, at Olliestedet bliver helt eller delvist brugerstyret og evt. lagt under idrætshallerne. Så kan de lokale foreninger (skate, scoot, m.fl.) sammen, blive den primære drivkraft i udviklingen af Olliestedet, hvor der lyttes til brugerne og hvor vi kan få lov til, at gøre det vi har forstand på, og brænder for!