Brev til byrådet – 27/12-23
Til et samlet byråd i Halsnæs kommune og Udvalget for kultur, Idræt og Demokrati (KIDE)
Kære Alle
Bestyrelsen i ØSF er meget kede af at vi faktisk ikke har fået et officielt svar fra Halsnæs kommune på vores seneste henvendelser, men måske det er fordi en henvendelse til et enkelt byrådsmedlem, ikke anses for en officiel henvendelse? Denne henvendelse sendes derfor til kommunens hovedmail, og ydermere enkeltvis til alle medlemmer af byrådet og Udvalget KIDE.
Vi vil gerne vise jerat vi ikke er de eneste der mener at en anden tilgang til gadeidrætten, Olliestedet og i særdeleshed Ølsted Skateboard Forening, som en medspiller bør overvejes.
Vi tilføjer i denne mail nogle støtte erklæringer og 419 underskrifter, og håber inderligt at i alle vil tage jer tid til at læse kommentarerne igennem.
Vi står stadig klar til dialog:
Kommentarer fra underskriftindsamlingen for et bedre Olliestedet:
Disse kan læses her:
Kommentarer fra underskirftindsamlingen:
Skatehallen Olliestedet i Ølsted er drevet af Unge og kulturcentret Halsnæs (UKC), og har de seneste 2 år haft en “samarbejdsaftale” med Ølsted Skateboard Forening (ØSF), som har haft foreningsaktiviteter i hallen.
Det drejer sig om ugentlige sessions, adskillige arrangementer i forskellige skalaer, loppemarkeder, nationale samarbejder og meget mere. De frivillige i ØSF har gennem årene været med til at bygge, vedligeholde og udvikle skateparken, så den står som den gør i dag.
Vi har gjort rent, så skatehallen var rar, og ikke mindst, sikker at træde ind i. Nu er ØSF “så at sige” blevet smidt ud på hænder og fødder, da vi blev bedt om at fjerne vores bidrag til hallen. Det vil sige at hænge-ud steder, låneudstyr, ekstra rengøringsremedier og meget mere vil forsvinde fra hallen, da det er foreningen som har stillet det til rådighed.
Gennem årene har vi været med til at sikre, at brugerne har et tilhørsforhold til foreningen og et sted at føle sig hjemme i en individuel sport. Vi har været primus motor på at skabe liv og aktivitet i Olliestedet, fordi vi brænder for skateboarding, og har lyst til at dele vores passion med ligesindede. Både børn, unge og voksne.
Vi beder derfor om jeres hjælp!
Jeres underskrift vidner om støtten til bevarelsen af ØSF’s initiativer. Vores ønske er, at Olliestedet bliver helt eller delvist brugerstyret og evt. lagt under idrætshallerne. I samme anledning, vil vi gerne opfordre løbehjulsbrugere og forældre, til at stifte en scootforening, så vi kan skabe noget fedt sammen. Tag fat i Rullesport Danmark og ØSF til en snak Så kan de lokale foreninger (skate, scoot, m.fl.) sammen, blive den primære drivkraft i udviklingen af Olliestedet, hvor der lyttes til brugerne og hvor vi kan få lov til, at gøre det vi har forstand på, og brænder for!
Ølsted Skateboard Forening – Franz Geisler
Underskrifter samt kommentarer: