Nordsjællands Skateboard Forening blev stiftet i 2019, under navnet Ølsted Skateboard Forening og er drevet af kærligheden til skateboarding. Foreningen har i starten af 2024 skiftet navn til Nordsjællands Skateboard Forening aka NSF. Foreningen består pt. af ca. 60 medlemmer i alle aldre. Foreningen har pt. ikke noget officielt hjemsted, men har et spirende samarbejde med Streetlab i Hillerød, hvor der er to miniramper og et mindre betonareal ved fodboldklubben FIF (200 meter fra Streetlab). Derudover benytter mange af vores medlemmer ofte skatehallen Olliestedet på lige fod med andre gæster. Info om Olliestedet kan findes her på siden.